Bæredygtighed og Innovation

Ansvar og forbrug i hverdagen

Forbrug og Ansvar

Befolkning: 7 mia

Borger i DK: 19 ton

19 ton fordelt

1,5 ton El og fjernvarme

1,7 ton Benzin og olie

3,0 ton Mad og drikke

0,8 ton Fly

0,8 ton Service og kommunikation

4,6 ton Ting og sager

Madspild

Ting og sager

Fakta og tips

Miljø og klimaproblemer

Den enkelte forbruger

Økologi

Video

Politik

Det vil regeringen gøre:

• Reduktion i udvaskningen af kvælstof med ca. 19.000 tons og fosfor med ca. 210 tons i 2015
• Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af 7.300 km vandløb
• Reduktion i belastningsomfanget med sprøjtemidler fra 2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en behandlingshyppighed på 1,7.
• Reduktion af ammoniakbelastningen med henblik på at beskytte sårbar natur og styrke biodiversiteten
• Yderligere reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser i 2020
• Etablering af mere og bedre tilgængelig natur
• Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed i bla. 246 Natura 2000 naturbeskyttelsesområder
• Bedre overvågning af den danske naturtilstand.

Det gør regeringen:

• Markedsbaseret regulering med udgangspunkt i et system med omsættelige kvælstofkvoter, etablering af 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner samt ca. 13.000 ha vådområder og ådale mv.
• Fjernelse af fysiske spærringer, genopretning af vandløbs naturlige løb samt ophør med eller reduceret vandløbsvedligeholdelse.
• Pesticidaafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest.
• Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct i 2011 og den specifikke ammoniakregulering skærpes med nye krav til totalbelastningen.
• Reduktion af landbrugets drivhusgasudledning på ca. 700.000 tons CO2-ækv. Desuden undersøges muligheder for en yderligere reduktion, bla. gennem en markedsbaseret model (afgift/kvoter)
• Op til 75.000 ha ny natur frem til 2015 gennem bla. skovrejsning, dyrkningsfrie randzoner og vådområder. Bedre tilgængelig gennem nationalparker m.v. 
• Ekstensiv drift og pleje af ca. 130.000 ha natur i Natura 2000-områderne samt pleje af ca. 40.000 ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne.
• Forbedret miljø- og naturovervågning samt etablering af et digitalt, Grønt Danmarkskort.

(Kilde: http://www.skm.dk/public/dokumenter/presse/groenvaekst.pdf )

Kilder til Økologi:

Ting og Sager

Uanset om der er bløde eller hårde pakker under juletræet, så er det ikke godt for miljøet. Faktisk skal gaverne være flade, før det batter noget. I stedet for at give ting og sager, så er det meget bedre at give service og oplevelser.

Hvis vi køber ind som vi plejer så vil hver eneste danskers julegaveindkøb udlede 133 kg CO2, viser udredninger. Det svare til at danskernes samlede julegaveindkøb vil udlede 734,000 kg CO2.

Men hvis man køber en billet til en koncert eller en fodboldkamp, så vil CO2-udledningen være væsentligt lavere. 

Faktisk vil det kun udlede 35 kg CO2 per dansker, hvis alle gav oplevelser til hinanden. 

Når vi køber ting og sager er det også vigtigt, vi køber kvalitets ting da det holder længere.

http://memo.radio24syv.dk/vores-nyheder/bade-blode-og-harde-pakker-odelaegger-miljoet/

FAKTA.

Hver gang du kører i en bil, flyver på ferien, kører på en knallert eller et andet motordrevet køretøj, udledes CO2 til luften, så derfor skal vi være bedre til at tage cykle og benytte offeligt transport.

Produktion af en t-shirt udleder 4 kg CO2, vi skal være bedre til at benytte os af genbrug

Madspild

-Mindst holdbar til- er ikke mandens dødsdato.
-Mindste- bliver overset af mange danskere, når de læser datomærkningen mindst holdbar til. Manden ryger ud, så snart datoen er nået, men maden er ikke for gammel, hverken i den forstand, at den er sundhedsskadelig eller at den smager dårligt.
-Mindst holdbar til- siger udelukkende noget om hvor længe fødevaren mindst beholder sine specifikke egenskaber som fare og smag.
Et sted mellem 30 og 40 procent af al den mad, der produceres i verden, ender aldrig i maven, men går til spilde. Det vil sige at hele 11 procent af verdens samlede CO2-forurening skyldes madspild.


http://samvirke.dk/forbrug/artikler/mindst-holdbar-maerkningen-skaber-madspild.html

Madspild

Du har selv betalt for maden -smid ikke maden og dine penge i skraldespanden!

Miljø og naturplan Danmark 2020

Det vil regeringen

• Reduktion i udvaskningen af kvælstof med ca.

19.000 tons og fosfor med ca. 210 tons i 2015

• Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af 7.300 km vandløb.

• Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra

2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en

behandlingshyppighed på 1,7.

• Reduktion af ammoniakbelastningen med henblik på

at beskytte sårbar natur og styrke biodiversiteten.

• Yderligere reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser i 2020.

• Etablering af mere og bedre tilgængelig natur.

• Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed i bl.a. 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder.

• Bedre overvågning af den danske naturtilstand

Det gør regeringen

• Markedsbaseret regulering med udgangspunkt i et

system med omsættelige kvælstofkvoter, etablering

af 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie

randzoner samt ca. 13.000 ha vådområder og ådale

mv.

• Fjernelse af fysiske spærringer, genopretning af

vandløbs naturlige løb samt ophør med eller reduceret vandløbsvedligeholdelse.

• Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften på

de mest miljøbelastende pesticider bliver højest.

• Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i

2011 og den specifikke ammoniakregulering skærpes

med nye krav til totalbelastningen.

• Reduktion af landbrugets drivhusgasudledning på ca.

700.000 tons CO2-ækv. Desuden undersøges mulighederne for en yderligere reduktion, bl.a. gennem en

markedsbaseret model (afgift/kvoter).

• Op til 75.000 ha ny natur frem til 2015 gennem bl.a.

skovrejsning, dyrkningsfrie randzoner og vådområ-

der. Bedre tilgængelighed gennem nationalparker

m.v.

• Ekstensiv drift og pleje af ca. 130.000 ha natur i

Natura 2000-områderne samt pleje af ca. 40.000 ha

lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne.

• Forbedret miljø- og naturovervågning samt etablering af et digitalt, Grønt Danmarkskort.

(Kilde: http://www.skm.dk/public/dokumenter/presse/groenvaekst.pdf)

Kilder til økologi :
http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/hvorfor-oekologi/natur-og-miljoe.aspx
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=EQSUJReWnhE
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=vOk1Q9hsKVk
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=i4tzucwsnC4
http://iform.dk/kost/spoergsmaal-om-kost/hvorfor-er-oekologi-saa-dyrt
http://www.okologi.dk
http://www.fvm.dk/oekologi.aspx?ID=11132
http://www.okologiiskolen.dk/Undervisning.asp

Filmen er optaget inde på lærevrælset og kilden er Aage.

Caroline og Frida

Udviklingen i forbruget

Dette diagram viser hvor meget danskerne brugte på mad, tøj og drikkevarer i årene 1909, 1955 og 2007, hvilken udvikling der var fra år til år. Det samme med fritid, transport og kommunikation. I nutidens Danmark bruger vi flere penge på fritid, transport og kommunikation end vi gjorde i 1909. Hvor vi derimod brugte flere penge på mad, tøj og drikkevarer i 1909, da folk dengang ikke var så "rige" som vi er idag.

Danskernes forbrug

Her ser vi danskernes forbrug gennem årene fra 1909 til 2013

CO2 udledning

Befolkning: 7 mia
Borger i Dk: 19 ton CO2
19 ton CO2 fordelt

1,5 ton El og fjernvarme
1,7 ton Benzin og olie
3,0 ton Mad og drikke
0,8 ton Fly
0,8 ton Service og kommunikation
4,6 ton Ting og sager

Fakta

fakta

årlig madsplid p. husstand

1 person smider 98.8 kilo
2 personer smider 65 kilo
3 personer smider 67.6 kilo
4 personer smider 57.2 kilo
5 personer eller mere smider 52 kilo

Hvis vi vil hjælpe verden skal vi skær ned på disse ting: 
Lange flyrejser, Kød, Forarbejdet mad, Brug-og-smid-væk-ting, Madspild, Bilkørsel, Affald.

Og vi skal foresætte med: 
Ferier i sommerhus eller ødegårde, Frisk frugt og grønt, Kvalitets produkter, Genbrug, Kulturelle oplevelser, Cykler og offentlig transport, Reparation og vedligeholdelse.

Kilder:
http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html

Miljø og klima problemer

41334 → mad, tøj og nips ting

Motordrevet → cykel/ offentlig transport 

T-shirt → 4 kg → genbrug 

miljø → fælles → EU → effektive forbedringer

klimaændringerne → vandsting → storme → temperaturer → nedbør

21. århundrede → temperaturer 0,7 til 4,6 grader

fødevare → 303.000 ton → kassers 

husholdninger 237.000 ton → kassers 

årlig madsplid → 540.000 ton → 8,4 milliarder

drivhusgas → 50% → I-lande → 20%

Den enkle forbruger

firmaer → omsætning → planeten 

forbrugeren → ansvar → naturen + helbred → spar ressourcerne

Forbrugeren → mindst belastende → reducere affaldsmængden

lev sundt → bidrage → beskytte → miljø, forurening og sundhed skader.

Madspild → 16 milliarder.

England → 6 gange → 30 %

kilder:
http://klima-basen.dk/category/fakta-om-co2-og-klima/
http://www.youtube.com/watch?v=clWSeupRdEo
http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html

Undersøgelse!

62% har købt → daglig vare 
32% halvdelen eller mere → daglig indkøb
52% mere info → bæredygtigt
54% bestemte mærker → særlig hensyn 
38% har ikke købt  → daglig vare

mærker: hvad de forskellige betyder

kilder:
http://www.kfst.dk/service-menu/presserum/pressearkiv/presse-2011/genvej-til-en-baeredygtig-hverdag/fakta-om-gallup-undersoegelse-vedroerende-baeredygtigt-forbrug/

Gamle dage
20 år → CO2 udslip → 100 år → begrebet 

Økologi er godt for miljøet

Vi undrer os over hvorfor det ikke er alle der tinger økologisk nå de ved at det er bedre for miljøet.?

Vi undrer os over hvorfor at det skal være så dyrt at bruge økologi  hvorfor ikke gøre det billiger  så alle kan bruge det.?

Over spørgsmål:
Hvorfor er der så mange der ikke køber økologisk?


Caroline og Frida.

undren

Jeg undre mig over hvorfor vi ikke tænker mere over hvad vi køber af ting som vi måske bruger 2 til 3 gange også smider vi det ud igen, man bruger cirka 41334 km for at vi danskere får mad på bordet..
Og undre mig også over, hvorfor vi ikke tager mere hensyn til CO₂, som fx. tag cyklen hvis man kun lige skal hen til et sted hvor man godt kan gå hen til.. I stedet for at tage bilen eller scooteren.


Hilsen Natasia

Ansvar overfor forbrug.

Vi undrer os over hvorfor folk ikke tager et ansvar overfor vores forbrug mht. miljø og klima?
Hvorfor politikerne ikke gøre os forbrugere mere opmærksomme på det ansvarlige forbrug?

Maja og Stine